Hop til hovedindholdet

Dansk Amerikansk Fodbold Forbund (DAFF) logo

Åben Flag Football-turnering Udsat


Dato og tid

Søndag d. 31. maj 2020 kl. 09:00 til 17:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 22. maj 2020 kl. 23:55

Sted

Kløvermarkens Idrætsanlæg, Kløvermarksvej 56, 2300 København S Kløvermarkens Idrætsanlæg
Kløvermarksvej 56
2300 København S

Åben Flag Football-turnering Udsat


Arrangementsbeskrivelse

Har NFL-sæsonen også inspireret dig til selv at komme ud og sporten af? Er du også til lækre catches, fantastiske kast med det ovale læder og vilde jukes? - Så er flag football noget for dig!

Flag football er en afart af amerikansk fodbold, hvor fokus er lagt på speed, bevægelighed og teknik. Man spiller 5 mod 5 på en mindre bane og i stedet for at tackle fysisk, tackler man ved hjælp af 2 såkaldte "flag" monteret på spillernes hofter.

Søndag d. 31. maj 2020 fortsætter vi succes fra Super Bowl weekenden, og afholder dermed årets anden åbne flag football-turnering på Sjælland. Turneringen er tiltænkt potentielle nye flagfootballspillere og -klubber, så tilmeld jer og kom og prøv det af!

Det er ikke et krav, at man har prøvet spillet før. Eksisterende spillere er også meget velkomne til at deltage, der må dog maksimalt være to spillere med flaglicens på hvert hold.

Spillere, der tidligere har haft flaglicens, og aktive tacklespillere er mere end velkomne!

Det er GRATIS at deltage, men der betales et depositum på 300 kroner pr. hold ved tilmelding, og det er uanset, om I er 6 eller 10 spillere. Et hold skal bestå af minimum 6 spillere for at kunne tilmelde sig.

Har du ikke mulighed for at samle et helt hold, men alligevel har lyst til at deltage, så tilmeld dig som "Free Agent". Ved tilmelding som ”Free Agent” betales et depositum på 50 kr. ved tilmelding. Som Free Agent vil vi enten sætte dig sammen med andre Free Agents eller koble dig på et eksisterende hold, som har plads til en ekstra spiller.

Ved afbud efter d. 24. maj 2020 gives depositum ikke tilbage.

Turneringen er for både mænd og kvinder. Der spilles på græs. Der vil være mulighed for at låne flag og bolde på stedet. Der vil være kompetente dommere til alle kampene.

Alle hold vil være garanteret 3-4 kampe.

OBS:
- Der må maksimalt være to spillere med flaglicens anno 2019 og 2020 på hvert hold. Spillere, der tidligere har haft flaglicens, er meget velkomne. Det samme er spillere med aktiv tacklelicens.
- Man må kun spille i shorts/bukser UDEN lommer, da man ellers risikerer nogle grimme fingerskader.
- Det er en god idé at spille i ensfarvede t-shirts, men dette er ikke et krav.
- Aldersgrænsen er 14 år.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >